Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Brudehingsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124 Brudehingsten
de glide den mindste Fingerbred, om man saa
kørte lige til Moskwa i et Træk, som man
siger.
I det spæde Dagslys kunde jeg lige skimte
Hingsten, da jeg gik henimod den. Jeg fik
en underlig Trang til at korse mig ved at st
den staa, som den stod. Men jeg gjorde det
ikke, fordi Bonden, maaske ogsaa Petruscha,
hvis han ikke vidste bedre, kunde have mis-
forstaaet det og troet, at jeg var bange for
den Smule Køretur med en ung og frem-
med Hingst og derfor paakaldte Himlens Be-
skyttelse.
— Færdig !
— sagde Petruscha og nikkede
bekræftende, da han havde trukket Optøm-
men gennem Klokkeringen, for at den ikke
skulde ringe inde i Byen og ovenikøbet til
Enspænderkørsel.
— Før den ud af Porten ! — sagde jeg og
satte mig ind i Slæden. Løkken i Enden af
Piskeskaftet havde jeg stukket om Haand-
leddet saa Pisken hang frit ned og var ved
Haanden ved blot at gribe en halv Vending
bag ud. Linerne lod jeg, som jeg ikke holdt
i. Og saa førte Bonden Hingsten frem mod
den aabne Port. Petruscha skubbede bag paa,
for at Begyndelsen skulde gaa af sig selv.
I Porten rejste Hingsten Hovedet højt i den
hvide Morgen. Bonden slap den, og jeg lod
den føle, at nogen holdt i Linerne. I samme
Øjeblik gik den frem i Trav, og Petruscha
entrede ad Mederne ind i Slæden til mig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
