Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sterletten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146 Sterlettex
endnu en Gang ind til Sterletten, inden jeg
kørte hjem til mit Hotelværelse og gav mig
til at gaa op og ned ad Gulvet, overvældet
af Erindringer om Dwinaen — Længslernes
Land for mig og den fangne Sterlet
Ja, det var den sidste Sommer, jeg var
deroppe, de sidste lange Dage, jeg saå, de
sidste hvide Nætters Blændværk Naar
skal jeg se jer igen? Selv de korte Ti-
mer, naar Solen var nede, var saa lyse, at
man kunde læse et Brev, hvis man vaagnede
ved at drømme om den, der havde skrevet
det.
Gennem mit Vindue mod Nord kunde jeg
se Solen gaa ned og staa op — saa længe
holdt den sig paa Himlen. Mens den var nede,
gik store, guldspættede Himmeldyr frem over
Synskresens Purpurskel for at græsse paa de
lotusfarvede Stjerneagre. Og naar de havde
ædt Stjerneblomsterne af de blegrøde Mar-
ker, vendte de sig igen mod Nord og prustede,
saa der stod Damp og Taage af deres Mu-
ler, Damp og Taage over den gryende Dia-
mantmorgen.
Huset, jeg boede i, var bygget af min Ven,
Ismaleren. Han var en Bondesøn fra den
nordlige Dwina, og havde i sin Fødeby rejst
et Træslot som Mindesmærke over sig selv
i levende Live. Naar man kom oppe fra Flo-
den, kunde man paa tredive Wersts Afstand
se det ligge paa den høje Brink. Tredive
tomme Sale var der i det, fulde af én Mands
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
