Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og lod det ogsaa stundom, som oi talte lidt i Gaader,
saa oar det Sprogets Sfyld, som fan sorstaaes paa slere
maader.
Ænn oore Øjne talte srit, thi Smil og omme 33liffe
er Sager, som den strcengeste Gensur sorbyder iffe —
blandt Slcegt og Senner allermindst — og man maa oel
besinde,
at hult bestandig sorte Naon as „søsterlig Seninde".
men Tiden gif, og Røsten font. Nu bleo der trist i Sfooen,
rundtom oar 2llt uhyggeligt sorneden som sorooen,
thi himlen stob i Sørgedragt og Semodstaarer sceldte,
og 3orden oar soroandlet til et oaadt, moradsigt 2Glte,
og Sejret oar saa foldt og raat og fjedeligt og taaget —
endogsaa mit hwmeur bleo graat: jeg saoned altid Noget;
den søsterlige Senlighed sorstog ej rigtigt længer,
jeg solte det oar iffe den, hoortil et hjerte trænger;
jeg sandt, at til fortoiolelse oar her de bedste Grunde,
og solgelig sortoiolede jeg strar saa godt, jeg funde:
3eg gao mig til at strioe Sers — sorsærdelige sorte,
Smaatingester, der hamrede i Taft oaa Dødens porte —
jeg syldte daglig stere 2lrt Papir med rimet 3alnmer
og endeløse Æoaler og ustuffelige flammer;
jeg odstede med „O!" og „5lk!’• og „hah!" saa bet oar
syndigt
og hun — hun læste mitte Sers og sukked: „Gud hoor
yndigt!"
Nu haode jeg da digtet mig midt ind oaa Glsterbanen;
men Æunsten oar at digte sig til Guden as Nomanen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
