Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Som Trettenaarsdreng skulde jeg vise et
Par Kammerater, at jeg kunde „krænge en
Ugle“ oppe i Skadegabet over min Faders Lo.
Men da den ormædte Hanebjælke skred ud,
styrtede jeg fra Rygaasen hovedkulds ned paa
Gulvet — heldigvis i en Bunke Ærteris.
Jeg veed ikke, hvor mange Gange
forskellige ustyrlige Heste har kastet mig af i min
Drengealder, men jeg tør svare for, at der
næppe gives nogen Maade at blive Græsrytter
paa, som jeg ikke har prøvet til Straf for den
Indbildning, at jeg kunde sidde fast paa enhver
Hest, hvad enten den taalte at rides eller ej
og forunderligt nok: jeg knækkede aldrig Halsen,
selv naar de i strakt Karriere gjorde
Bukkespring, saa jeg fo’r paa Hovedet ud over Bæstets
sænkede Hals.
Den største ufrivillige Luftfart gjorde jeg
dog først i mit 19de Aar paa Jonstrups
Seminarium. Her blev jeg fra en gyngende Stige
i Klavremaskinen kastet gennem Luften i en
Bue paa over en Snes Alen — uden at støde
mig.
Kort i Forvejen var jeg saa ubesindig at gribe
en meget stor Hund, der havde faaet
Vandskræk. Jeg holdt den fast, til man fik lagt den en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
