Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den derpaa følgende Pavse havde varet
tilstrækkelig længe, brod En af Selskabet
Tavsheden med de Ord: „Om vi nu tog os en lille
Sang til denne prægtige Punch?" — og saa kom
Visebøgerne frem, og Vise fulgte paa Vise efter
Forslag snart fra den Ene, snart fra den Anden.
Det var netop i „de gode gamle"
Drikkevisers sidste Blomstringstid. Zetlitz,
Abra-hamsons, P. A. Heibergs, Ed. Storms,
Frankenaus, Baggesens og Rahbeks Sange
skulde snart vige Pladsen for de nye
Vaudeville-Kupletter og trække sig tilbage til Klubberne,
men endnu i 1828—29 blev de 30—40 aarige
Viser sungne med fuldstændig Begejstring af
det Slægtled, i hvis Ungdom de havde været
nye. Det var en forunderlig højtidelig
Stemning, der tonede gennem disse bakkiske Salmer.
Atterbom kaldte den hos Bell man „en sorg
i rosenrodt", og det kunde vel være ret
betegnende for den yppige, overgivne
Fredmans-Sang, der skjulte Gravmuldet under et
Rosenflor, men i vore Drikkeviser er
Forgængelig-heds-Sukket saa fremtrædende, at man snarere
kunde tale om et Sørgeflor over Rosenkransene.
En af de Sange, der hyppigst aabnede
Højtideligheden, begyndte saaledes:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
