Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mængde Stykgods, der næsten gjorde Dækket
ufremkommeligt. Det begyndte 1111 at regne,
og vi blev derfor stuvede ned i vor Hule. Her
anviste man os et Slags Natteleje, hvorom vi
aldrig havde gjort os noget Begreb. Det var,
saa vidt vi kunde forstaa, et gammelt Sejl, der
var lagt sammen en Del Gange, og laa dels
paa Gulvet, dels paa nogle Bundter Stokfisk,
som højnede vort Hovedgærde. „Klæderne
kunde vi godt beholde paa“ — forsikrede
Skibsdrengen, og Andet kunde heller ikke
falde os ind. Bælgmørkt var der, ti Laaget
var for Regnens Skyld lagt over
Nedgangslugen, og Luften var kvælende lummer af
Ildstedets Varme og manglende Ventilation. Den
lugtede som en Blanding af Skorstensrøg, Os
af branket Fedt, brændte Kaffebønner, gammelt
Tovværk, vaade Uldklæder, transmurte Støvler
. . . og alt Andet, der kan vække Kvalme.
Og Kvalmen kom da ogsaa ganske rigtigt.
Søgangen og med den Skibets Slingringer
tiltog stadig, og da vi en Stund havde trillet om
mellem hinanden og snart gledet ned paa Gulvet,
snart drukket Skaller mod Skibsplankerne, kom
Søsygen til Udbrud under behørig Jammer og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
