- Project Runeberg -  Erindringer / Erindringer fra mine unge aar /
135

Author: Erik Bøgh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ind i Boden. Nu maatte den sekstenaarige
Peer frem. Han havde Ingen at skylde paa.
Han havde sat Spanden fra sig, mens han
tænkte over, hvor han skulde tomme den, og
i det Samme havde Pigen kaldt Folkene ind
til Julegrøden. Det havde voldt, at han lod
Spanden staa og siden glemte den, men „han
havde jo aldrig kunnet tro, at det skulde hlive
saadan en Frost. “

„Da skal jeg sandt for Herren lære Dig
at tro det!“ — sagde Provsten, og gav saa
Peer fire velmente Kæpperap paa Rygstykkerne.

Derpaa kom han ind — endnu i stærk
Bevægelse. „Hjælp mig min Præstekjole paa,
og kom saa over i Kirken!" — hed det nu.

Jeg gjorde, som sagt, men jeg tør ikke
negte, at da han lidt efter begyndte sin
Prædiken med Englenes Julehilsen: „Ære være
Gud i det Høje, Fred paa Jorden, og i
Menneskene en Velbehagelighed!“ — havde jeg lidt
svært ved at rime det, jeg hørte, sammen med
det, jeg nylig havde set.

Man maa imidlertid ikke af disse
Smaa-træk danne sig den Forestilling, at Provsten i
det Hele taget var nogen barsk eller
uomgængelig Person — Tværtimod! Han var anerkendt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 21:41:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eberindr/1/0147.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free