- Project Runeberg -  Erindringer / Erindringer fra mine unge aar /
199

Author: Erik Bøgh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

værste Uenighedspunkt. Det kom først frem i
hans Krav paa, at jeg, naar Børnene forsaa
sig, skulde overlade Straffen til ham. Herpaa
kunde jeg kun svare, at hvis han straks havde
fortalt mig, at han vilde gøre et saadant
Indgreb i deres Lærers Myndighed, vilde jeg aldrig
have modtaget Pladsen, og at jeg endnu vilde
være nødt til at fratræde den, hvis han i
paakommende Tilfælde gjorde denne Fordring
gældende. Herover kom det til en lang
Udveksling af vore forskellige Meninger, hvoraf jeg
erfarede, at han — der var en brav Lægmand,
som aldrig havde set Salzmanns eller Basedows
Værker endsige forset sig paa Filantropernes
Fantasieksperimenter — havde (maaske ved en
for haard Opdragelse) faaet den fikse Ide, at
Born aldrig maatte straffes med Prygl. Jeg
søgte at berolige ham med den Forsikkring, at
jeg ligesom han afskyede Legemsstraf i alle
de Tilfælde, hvor den blev misbrugt: f. Eks.
for Dovenskab, Uefterrettelighed, Mangel paa
Opmærksomhed, Sjuskeri, Uorden o. desl. —
og at der egenlig kun var to Tilfælde, hvori
jeg betragtede den som baade berettiget og
tjenligst af alle, nemlig for Mishandling af
mindre Born, hvor den bliver en naturlig Straf,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 21:41:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eberindr/1/0211.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free