Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Gang kom jeg dog ganske tilfældigt til
at skrive et lille Digt, der bevægede sig helt
udenfor Mystikkens og Romantikkens taagede
Omraade.
Paa en Spaseretur langs Søen kom i et
Selskab, der udgik fra Præstegaarden, „Klaus
Nars 0“ — en lille Holm, der nu, saa vidt
jeg ved, er landfast ■— paa Tale. Der blev
spurgt om Aarsagen til dens Navn, og man
kunde til Svar herpaa kun oplyse, at der havde
gaaet et Sagn om, at en Konge engang havde
sat sin Hofnar ud paa denne 0. Narren havde
heddet Klavs, men hvad Kongen hed, og
hvorfor Narren var blevet deporteret derud, det
vidste man ikke mere. Den gamle Original,
Avditør Poul Rasmussen, der havde optegnet
Alt, hvad han i hele sit Liv havde hørt og set,
bekræftede baade, at han i sin Barndom havde
hørt Sagnet, og at der allerede den Gang var
saa lidt tilbage af det. Han kunde imidlertid
tilføje, at der var skrevet et (maaske utrykt)
Digt om Øen af hans Plejefader, Digteren
Edvard Storm, men det gav ingen Oplysning
om nogen Hofnar, men om en dansk Apicius:
Claus Nar han var saa mægtig en Mand,
Han havde i Farum sit Sæde.
Hans største Lykke, jeg siger forsand,
Var den: at drikke og æde.“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
