Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vidnesbyrd var Adgang til et Paradis, som
Utallige havde offret Livet for at naa? —
I den urolige Tilstand, hvori jeg befandt
mig, kom dette Spørgsmaal over mig ikke som
en Flyvetanke, men som et alvorligt
Enten-Eller. Jeg skal ikke forsøge paa at skildre de
Sindsbevægelser, det fremkaldte, men kun
henvise til Digtet „Tro og Videnu, som jeg paa den
Tid skrev efter et Motiv af Aloi’s Blumauer.
Jeg havde dengang nylig læst Baurs og Strausz’
Skrifter og var for godt belæst i Kirkehistorien
til, at jeg uden en Tankeomvæltning skulde
kunne slaa over i den efterhaanden udviklede
kirkelig ortodokse Trosbekendelse, men paa den
anden Side havde jeg ogsaa indset Positivismens
Trøstesløshed og Nyrationalismens Halvhed, og
følte en naiv Beundring for Søren
Kierke-gaards „Credo quia absurdum“ der taalte
ethvert Angreb. Maaske var det dog kun min
Forbavselse over, at den store Tænker havde
kunnet slaa sig til Ro ved Paradokset, der
pyntede den syge Mand med Glorien, men vist
er det, at hans Skrifter paa den Tid bidrog
meget til mine Forsøg paa at gøre ligesaa.
Den stærkeste Paavirkning modtog jeg dog
ved min Omgang med en Familie, hos hvem den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
