Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
alle Retninger maatte erkende paa samme Tid,
som jeg med den inderligste Tillid og
Fortrolighed kunde skrifte alle mine Trængsler og Sorger
for hende.
Der var kun een Fold i min Bevidsthed,
som jeg i det Længste ikke aabnede for hende,
og det var den, hvori jeg skjulte mine poetiske
Attentater. Grunden hertil var ikke nogen Tvivl
om hendes Ævne til at domme rigtigt eller hendes
Vilje til at udtale sin Dom paa den skaansomste
Maade. Jeg var tvertimod overbevist om begge
Dele, men jeg havde ikke nogen synderlig Tro
til mine Romancer og Ballader, og jeg havde
en korrekt Forudfølelse af, at dersom hun fandt
dem værdiløse, vilde jeg opgive et Tidsfordriv,
som hidtil havde interesseret mig, og som jeg
under de daværende Forhold vilde savne.
Jeg havde imidlertid faaet Lyst til at prøve
mine Kræfter paa et større Arbejde end de smaa
romantiske Digte, og var temmelig hurtigt blevet
færdig med en Novelle, hvori jeg havde omsat
mine egne smaa Oplevelser i stor Skala. Den
handlede om to Venner: den ene en praktisk
Realist og den anden en idealistisk Drømmer,
begge to trods deres Forskellighed noble indtil
Yderlighed, paa Kant med Verden, miskendte,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>