- Project Runeberg -  Erindringer / Erindringer fra mine unge aar /
322

Author: Erik Bøgh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

stymer til Skamme, ladet sig forlede til at
antage mig for en Hovedfigur i den kommende
Del af det ubekendte Stykke, og da Erik straks
optræder som Skjaldens noble Forsvarer mod
Dronningens Raseri, og efter den patetiske
Replik om Utaknemlighed mod Digtere bærende
hans Harpe følger ham bort, udbrød der et
bragende Applaus, som var saa meget stærkere,
som det skulde være et Ækvivalent for hele
den foregaaende Tavshed.

Da jeg kom udenfor Kulissen blev jeg
modtaget af Direktor Olsen, der nær ved at
kvæles af Forbitrelse lob frem og tilbage som
en Love i sit Bur og hilsede mig ironisk med
de anerkendende Ord: „Det kalder jeg et

Mesterstykke. De er Dævlen brække mig en
stor Kunstner, den største Komediantspiller,
jeg har set. Nu har jeg, der i tredive Aar
har spillet Hagbart med stormende Bifald i
alle tre nordiske Riger, givet en af mine bedste
Scener, uden at en Haand har rørt sig for
mig — alle Hovedpersoner har været inde og
gaaet af uden Applaus — dette Publikum sov
saa det snorkede! Men saa kommer De ind i
en skidt lille Drabantrolle og siger en lumpen
Afgangsreplik paa 10 Linier — og straks

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 21:41:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eberindr/1/0334.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free