- Project Runeberg -  Erindringer / Min förste forfattertid : Erindringer II /
172

Author: Erik Bøgh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

mest maatte drage paa mit Hververlog, og jeg
havde dobbelt Grund til at prøve min Lykke
der, da Fru Betty Smidth, som jeg kendte fra
Christiania som udmærket Skuespillerinde i sit
Fag, ligeledes var ansat ved Bruns Selskab.

Jeg begav mig ufortøvet og i al
Hemmelighed paa Vejen, og den blev besværlig nok.
Det var midt i Vinteren, og den Gang naaede
den sjællandske Jernbane ikke længere end til
Roskilde. Derfra og til Korsør maatte jeg lade
mig befordre ved Hestekraft, og hvert Øjeblik
maatte Diligencen standse for at vente til
Snekasterne fik banet Vej gennem Driverne. Det
gik saa langsomt, at jeg først næste Aften kom
til Korsør, og her traf jeg to, tre Tog af
Rejsende, der forgæves havde ventet Befordring
over Beltet og havde faaet Tilsagn om Dagen
efter at blive transporterede til Nyborg med
Isbaade. Med dem maatte jeg dele Skæbne og
tilbringe endnu en Nat paa min Fødeø.

Rejsen med Isbaadene gik endnu
langsommere end Kørselen over Snemarkerne. Den
første Aften kom vi ikke længere end til Sprogø.
Her maatte vi gaa i Land for at de brave
Sø-mænd, der snart skød Baadene frem paa Isen,
snart roede dem over Vandet, kunde hvile.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 21:41:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eberindr/2/0182.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free