Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jeg hader Den, hvis Skændsels Rygte
Ej mer kan rummes i vort Land —
Som bringer Kvinden til at flygte —
Som møder Haan hos hver en Mand —
Som sneg sig ind i Kongesalen,
Fik Sceptret fat og er paa Vej,
At sætte Kronen — Kronen paa Skandalen —
Se hende — hende — hader jeg!
Det Bifaldsbrag og de Bravoraab, som disse
Udfald mod Grevinde Dybarry fremkaldte, havde
jeg aldrig hørt Mage til. Skuespilleren, der
havde ventet en vild Teaterstrid, blev saa
overrasket over denne Enstemmighed af den
vedvarende Applaus, at det varede en Stund, før
han kunde tro paa den. To, tre Gange søgte
han at begynde paa den følgende Dialog men
blev overdøvet. Publikum vilde have Visen
da capo, og efter at have faaet sin Vilje
vedblev man at applaudere, som om man vilde
udfordre Modstandere til at lade sig høre, men
ikke en eneste af Grevindens Drabanter gav et
Kny fra sig. Det var ikke et Teaterstykkes
Skæbne, der skulde afgøres, det var en
Folkeafstemning, et Plebiscit, der blev boldt, og
Publikum forstod, hvad det gjaldt. Afstemningen
foregik med en saadan Energi, at ikke én
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
