Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gang endte min Henrylkelse ved at fporge mig, hvem
jeg onskede at tale med. S aa ncevnede jeg dit Navn
og blev viist herover."
„M en trods alt dette seer jeg endnu ingen
G rund til, at D u har forelsket Dig i Froken Tuyon.
Kjender hun D ig? H ar D u nogensinde talt med
hende, eller hvad jeg vilde sige, tiltalt hende?"
„Ja, ogsaa det. M it forste Bekjendtskab med
denne Dame skriver sig fra i Som m er, da vi seilede
sammen paa Dampskibet „Loven". Hendes Skjon-
hed og D ragt foengstede alle Passagerernes O p-
mærksomhed, og ved Middagsbordet maneuvrede jeg
saa heldigt, at jeg kom til at sidde ved hendes
Side. Jeg tiltalte hende, og fik i Forbigaaende Lei-
lighed til at anbringe et Indfald, som hun morede
sig over. — Det var ogsaa ret aandrigt, naar jeg
selv stal sige."
„Denne Vemcerkning er nnodvendig," svarede
Thorning. „Jeg kjender Dig jo, Gyldinq!"
„Ja, men D u stal dog hore mit Indfald, siden
jeg netop husker det. — M an fortceller, sagde jeg,
at Loven er et glubende Rovdyr, som ceder Enhver,
der kommer i dets Ncerhed. Vi have idag et Be-
viis Paa det Modsatte. See blot, hvor fredeligt her
F aar med Loven seiler."
Thorning trak paa Skuldrene, Gylding vedblev:
„Koket var hun, det kan Ingen noegte, men det
klcedte hende guddommeligt. Hendes sorte Oine ka-
stede Blikke tilhoire og tilvenstre blandt den Skare
af Herrer, hun bestandig var omringet af. S n a rt
14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
