Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bort fra mig. G under, D u damper jo med din
Pibe, saa jeg er noer ved al kvceles. Jeg kan ikke
taale Tobaksrog."
„ I stal ogsaa blive fri for den, fode M adam !
paa Dieblikket," sagde G under og flyttede sig lam-
gere henimod D oren, tilfoeldigvis just der, hvor
Franks Overfrakke hang.
„D et var da i mine unge D age," begyndte
Betlersten, „og det er nu lcenge siden, at jeg kom
til at tjene hos en Soofficeer og hans Frue, et P a r
unge Folk, som nylig vare blevne gifte, og som
ikke tcenkte paa Andet end at holde af hinanden.
D et var en Fornoielse at see de to sammen, faa godt
som de omgikkes hinanden- Nysselig vare de skabte
begge to, men isoer hun, kan jeg toenke!; hendes Hud
var saa hvid som den reneste Snee, og saa havde
hun et P a r Ojne, der glindsede som Korjet paa
Frue Kirke i S olstin; hendes Fodder og Hoender
vare ikke storre end et lille B arns, og altid gik hun
kloedt i Silke. Hvergang H erren forlod Huset, sad
Fruen og kikkede ud efter ham i Spellet, og naar
hun saae ham komme tilbage, sloi hun ham imode i
Forstuen, som om de ikke havde seet hinanden, G ud
veed, hvor lcenge."
„D a A aret var omme, fodte min F rue en lille
S on til Verden, vg havde Gloeden ikke voeret stor
for, saa blev den det nu. De kunde begge to sidde
hele Tim er ved Vuggen og see paa Barnet, og
Fruen sagde, at det lignede Herren, men Herren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
