Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
paa, der skeer en Ulykke. — „ J a jeg sgu med," sagde
Stefen, for han var nu altid en stakkels Tosse, der
ingen T ing kunde begribe. S a a slog vi da til
Vceds om en Specie, at K apitainen vilde forfore
Fruen. F ra nu af passede jeg paa overalt og lu -
rede; hvor det lod sig gjore, som da Ingen kunde
fortoenke mig i, siven min Specie stod paa S pil.
H erren skulde efter Bestemmelsen blive borte i et
A ar, og da den halve Tid var gaaet, begyndte
Fruen at forandre sig; hun blev mere stille og
kunde sidde hele Tim er i Sophaen og stirre stift hen
for sig uden at tage sig det M indste fo r; men saasnart
Tiden noermede sig, da K apitainen pleiede at komme,
gik hun ind, pyntede sig og stod for Spejlet, og saa
vendte hendes forrige M unterhed tilbage igjen.
Jeg lyttede og lyttede en lang Tid uden at komme
paa S p o r ester N oget, indtil jeg endelig en Aften,
da jeg skulde gjore istand i F ruens Vcerelse, listede
mig hen og kiggede gjennem Noglehullet, og der saae
jeg saamcend K apitainen holde F ruens H aand i sin,
men hun sad og groed og loenede sit Hoved op til
hans Skulder. „G odnat, M is!" toenkle jeg, „nu
har jeg vist snart vundet min Specie," og jeg vandt
den ogsaa, kan jeg toenke, siden efter blev det
bestandig bedre og bedre, og en Aften sagde Fruen
til m ig: „ J a , lille T rin e, nu kan D u gjerne gaa
til R o ," men da jeg saa gik, det vil sige ind og
lurede, horte jeg K apitainen, som Steffen havde
lukket ud Klokken ti, romme sig nede paa Gaden,
og strax efter aabnede Fruen Vinduet ganske sagte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
