Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-4D– ’ L . VM
140
foregik, sad S taven hjemme i sit Vcerelse. I K ul-
gryden broendte en klar Ild , og S taven var just
beskjceftiget med at smelte Noget i en Stobeskee, som
han holdt over Gloderne.
Ved Siden af Kulgryden stod et Fyrretrcees
B ord, hvorpaa der broendte et Lys i en Lygte,
dels af Forsigtighed med Hensyn til Halm gulvet,
dels for at hindre Trcekvindeu, der soer igjennem
Vcerelset, i at slukke Lyset.
S taven havde fortsat sit Arbeide en lang Tid,
og som det syntes med ringe Held: hvergang han
aabnede de smaa Form e, der bleve fyldte med
M etallet fra Stobeskeen, antog hans Ansigt et
stedse morkere Udtryk og han mumlede en Eed mellem
Toenderne.
„D et vil nok inte gaa fra Haanden lasten!"
udbrod pludselig eu Person, som ubemoerket var
kommen op ad Trappen og havde aabnet Doren.
„Hvem S atan er det?" raabte Staven over-
rasket, og dreiede Lygten saaledes, at dens Lys faldt
paa Forstyrreren.
D et var G under.
„E r det D ig," httrede S taven beroliget. „H vor-
ledes bcerer D u D ig ad med at komme ind gjennem
laasede D ore?"
„Jeg har jo mit Haandvoerkstoi i’Lom m en,"
svarede G under, „og da jeg nok kunde toenke, D u
arbeidede, noennede jeg ikke at forstyrre D ig, men
lukkede selv op. N aar jeg siger Haandvoerkstoi, mener
jeg D irker."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
