Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180
Frank skjar Teender, men han maatte boie sig
under det Aag, hvori Gunder holdt ham. Han
gik ud og forlangte Frokost.
„Saa vilde det ikke heller voere afveien, om Du
lod mig faae et G las af den deilige Viin, jeg smagte
sorleden heroppe, helst to Glas, jeg er saa torstig,
saa torstig."
„Gjor mig den Tjeneste, Gunder, at sige mig
Grunden til Dit Komme, det gaaer ikke an, at jeg
tover lcrnger."
„S aa Du mener for Alvor, at Baronessen
snart melder sig ud af Selskabet, lille Ven! hvor
lcrnge troer Du, hun kan gjore det?"
„Hun bliver svagere Dag for Dag."
„Hvad er hendes Sygdom?"
„Saavidt jeg kan forstaae af Lcegen, er det
Svindsot."
„Hvor lcenge kan et Menneske leve, naar det
har en rigtig solid Svindsol; jeg udsporger Dig saa
noie om alt dette, mit Brystsukker! for at kunne
faae en omtrentlig Beregning over mine tilkommende
Jndtoegter, siden den gode Dame gjor mig til sin
Arving."
„Dig, Gunder?"
„Ja vist, min eneste Ven, Dig eller mig, det
kommer jo ncesten ud paa Eet. Naar Du har
Korn, faaer jeg Gryn. — Jeg mener, at vi dele.
Nei, sikken et deiligt lille Gulduhr, Du der har,"
vedblev han, idet Frank saae paa sit Uhr. „Saadan
eet maa Du endelig forcere mig, at jeg kan give
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
