Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
217
som kun blev afbrudt ved S torm ens Piben igjennem
S korstensroret og den Syges Jam ren.
Pludselig soer T rine op, en svag Rodme farvede
hendes Kinder.
„D er er han!" udbrod hun, „jeg horer ham
udenfor."
M ed disse O rd gik hun hen og loste D oren, der
var bundet fast til Dorstolpen.
S tra x efter traadte en Person, indfvobt i et
stort Hestedoekken, ind i S tuen. D et var et ungt
Menneske, hoist sexten A ar gammel. D et sorte,
krollede H aar, der hang vaadt og uordenligt ned
over Pande og Kinder, bidrog til at foroge hans
Ansigts Bleghed, som hverken S torm en eller Kulden
havde vcrret istand til at forandre.
„D u bliver lcrnge borte, Jacob!" udbrod T rine,
medens hun lagde Gloderne sammen paa Skorstenen
for at varme en Pande K artofler. „M oder var saa
bange, at D u ikke skulde komme."
„Jeg har ogsaa m aattet stjcele mig bort," hvidstede
Jacob, idet han traadte hen til den G am les Leie.
D en Syge reiste sig overende i Sengen og trykkede
Sonnen til sit Bryst.
„N u er jeg glad og fornoiet!" hvidstede hun.
„G ud give, at jeg kunde blive hos D ig !" svarede
Jacob, „men det vil Prcesten ikke tillade, stjondt han
godt Veed, hvor ondt T rine har ved at pleie Dig,
siden hun ikke selv er rast."
„Jeg har det bedre, det bliver nok godt igjen
med mig," svarede Trine.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
