Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„S nak D u, hvad D u lyster, min R are, jo
galere jo bedre."
„Hvad det dog er for en deilig Steg, M adam -
men der har lavet os," yttrede Staven, idet han
tog et nyt Stykke paa sin Tallerken. „O g sikke
nogle K artofler, saa store som et Barnehoved; der
seer man Sandheden af det gamle O rdsprog, at
der er flere gode Kokke til end dem, der boere lange
Knive."
„ Ja , vi have det ra rt her," bemoerkede G under,
medens han slyngede Arm en om Jan es H als og
lagde sig tilbage paa S tolen.
„N aa, naa, G under!" raabte Jane, „ikke saa
heftig, D u kroller min sine K rave."
I samme Oieblik blev D oren aabnet af et ungt
Menneske, som traadte ind i S tuen.
„Velkommen, H err August!" udbrod Betlersken,
„det er da smukt, at De engang imellem seer op til
os! Hvad N yt bringer D e?"
„De kunde gjore os en Tjeneste, M adam Ja n -
sen," svarede den Fremmede, „dersom De vilde laane
os en flad Tallerken. Den stal strax blive sendt
tilbage igjen."
„M ed Fornoielse, sid lidt ned, mens jeg henter
den."
Betlersken gik ud i Kjokkenet, August satte sig
ved Vinduet. G unders og S tavens Opmærksom-
hed var uafbrudt rettet paa ham. H an fortjente
denne Opmoerksomhed; thi det vilde vcere vanskeligt
at toenke sig en fuldkomnere mandig Skjonhed end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
