Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248
modning er rigtig, skulle vi rcekke den deilige Jeanne
en hjcelpende H aand, senere overlader jeg Dig at
drage Fordelen deraf."
„Fordelen?" spurgte Thorning.
„D u er en N ar, Knud, og bliver aldrig rigtig
klog."
Greven og Thorning gik op ad T rapperne; i
samme Dieblik kom G under syngende tilbage fra
M odellens Fam ilie med den tomme Tallerken i
Haanden. D a han saae, at Lovendahl havde isinde
at gaae ind til Betlersten, aabnede han D oren for ham.
F or at faae et tydeligt Billede af det, som nu
fulgte efter, m aatte m an have vceret ncervcerende;
det udtalte sig i de forste Dieblikke mere i M iner
end i O rd.
D a Jan e saae Greven, sprang hun op fra Stolen,
udstodte et Skrig og skjulte sit Ansigt i Hcenderne.
Lovendahl blev staaende som forstenet; han troede
noeppe sine egne Dine. De ovrige Tilstedeværende
lode vexelviis deres Blik dvcele paa de to Hoved-
personer. Ingen af dem begreb Aarsagen til Janes
Skrig eller til G revens maallose Overraskelse. G un-
der var den Forste, som fattede sig; han gik hen til
Jane, tog hendes Hoender paa en alt andet end
blid M aade fra Ansigtet, idet han sagde: „Hvorfor
tuder D u, min Dukke? E r D u bange for disse to
Fyre, saa ville vi verfe dem ned ad Trapperne.
R eis D ig op, Staven, og giv mig en Haandsroekning."
„N ei, min V en!" svarede Lovendahl, „det ville
I ikke gjore; der kunde vcere nogen Sandsynlighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
