Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
261
stille Dine, Noese og Mund. Da Tiden var
for kostbar til, at den turde bortodsles med
Leeg, bestod den Lilles eneste Adspredelse deri, at
hun kunde have sin Dukke foran sig paa
Bordet, medens huu arbeidede og lege med den i
sine Tanker.
„Hvor Du dog taler, lille Julie," sagde Mode-
ren, idet hun rystede paa Hovedet, „hvad toenker
Du, den fremmede Dame bryder sig om, hvor meget
Du fortjener."
„De gjor mig Uret," svarede Jeanne bevceget,
„Deres lille Datter bedommer mig langt retfær-
digere end De. Fortcel mig kun Alt, hvad Du be-
hager, jeg vil vcere Dig meget taknemlig derfor."
Thorning havde hidtil talt med den celdste
Datter; Samtalen imellem dem var efterhaanden
gaaet istaa; han stod i dette Dieblik med Ryggen
til Voeggen og lod sit Blik ufravendt og gjennem-
troengende hvile paa Jeanne. Eftermiddagssolen
skinnede med sine sidste Straaler ind i Vcerelsct og
faldt med et mildt Skjcer hen over hendes Ansigt,
der i dette Dieblik, bevceget og rort, forekom ham
cedlere og mere henrivende sijon end nogensinde for.
„Min Soster derhenne kan tjene en Mark om
Dagen," veddlev imidlertid den lille Pige, „men
Moder kan tjene fire og tyve Skilling, er det ikke
mange Penge? Hun sidder ogsaa oppe om Natten,
naar vi Andre sove," tilfoiede Barnet ncesten
hvidsiende.
Taarerne zittrede i Jeannes Dine; hun kjoem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
