Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
278
ham. Denne Iagttagelse, der anstilledes i Sam -
talens Lob, forandrede imidlertid ikke det Ringeste
i hans Adfoerd; han talte uafbrudt i denne halvt
spottende Tone, fom var bleven ham egen og
lagde blot uafbrudt Moerke til ethvert Blik, enhver
Mine, der kunde bringe ham paa Spor efter, hvad
hans kjcere Ven ponfede paa.
Det skulde blive Franks Ulykke, at hans Skjoebne
faa at sige var knyttet til dette Menneske, iscer fordi
Forholdet mellem dem grundede sig paa List og
Roenker, hvori Krybskyttens Talent var hans over-
legent tiltrods for de ovrige Fordele, Frank befad
over ham.
Efter Maaltidet bad Frank Gunder tage Plads
i Sophaen, rakte ham en stoppet Pibe og syntes
aldeles at have glemt ethvert af de foedvanlige Paa-
skud, han tidligere pleiede at anvende for at befrie
sig for Gunders Noervoerelfe.
„Hvor det er skjont!" udbrod Gunder, idet han
strakte sig paa Sophaen og uddampede voeldige
Skyer af Tobakspiben, — „Hvor det er skjont med
en Endroegtighed fom den, der finder Sted mellem
os. Du er den Rige og jeg den Fattige, men allige-
vel er Alting foelleds imellem o s; jeg ryger af Din
Pibe, jeg ligger med Fodderne oppe i Din Sopha,
jeg tor fvoerge paa, at hvis jeg bad Dig laane mig
to af de Solvdalere, jeg horer rasle i Din Lomme,
faa noegtede Du mig det ikke, men sagde: Voer faa
artig, lille Gunder, der har Du tre!"
„Voer faa artig, lille Gunder!" sagde Frank
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
