Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
393
alligevel gjore mig, min englegode Ven, det vil Du
vel nok?"
Med disse Ord greb Gunder Frank om Livet,
lystede ham op i sine Arme og kastede ham ud over
Brystvcernet, saa at Frank rullede ned ad Volden
i den sivbegroede Grav, der omgav den.
„Vogt Dig endelig for at falde i Sovn dernede,
mm Paasugl?" raabte Gunder efter ham. „Du
kunde let blive forkjolet af NatteduggenTcenk faa
paa mig, til vi sees igjen."
Dermed forlod han Stedet. Da han var kom-
men nogle Skridt bort, vendte han pludselig tilbage
igjen.
„Hyr Frank!" raabte han, „endnu et Ord! Jeg
kommer op til Dig imorgen tidlig og spiser Fro-
kost; gjor mig saa den Tjeneste at have Maden
beredt, en dygtig stor Portion og saa en Flaske
Viin af samme Slags, som vi drak iaften "
Gunder gik hjem uden at agte paa Frank, der
med storste Moje og efter flere forgjceves Forsog
endelig naaede Land, saa forflaaet af Faldet, saa
tilintetgjort af Smerte, Raseri og Fortvivlelse over
hvad han havde udstaaet denne Aften, at han ncesten
ikke var istand til at vende hjem til Hotellet, hvor
han boede.
Nceste Morgen, da han flog Oinene op, var
Gunder den Forste, han saae for sig. Krybskytten
havde holdt sit Lofte og i Franks Navn forlangt
en solid Frokost, som han i dette Oieblik sad i
Begreb med at fortcere inde i Dagligstuen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
