Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at frygte for at msde ham. — Det er jo mig selv,
der har gjort ham fyg," tilfoiede han leende.
„De?"
„Ja, Sagen er gaaet overmaade naturlig til."
„Men, saa fortcel dog, fortcrl," sagde Josephe,
„derom har jeg ikke hort det Mindste."
,Den Dag, Ulykken skeete, var jeg redet ud med
den lille Varning og nogle andre af mine Bekjendte,
underveis kommer Grev Pleyn tilligemed to Herrer
os imode. Vi talte om vore Heste, og kort og godt,
Grevens Venner roste det Kreatur, han reed, som
en udmcerket Lober; dette gav Anledning til, at vi
provede et lille Ridt sammen, han og jeg; under
dette var Lykken mig saa gunstig, at hans Hest
styrtede, hvorved Pleyn forstog sig saaledes, at vi
maatte lade ham kjore hjem. Der har De hele
Historien."
„Og det er rigtignok en meget smuk Historie,"
bemcerkede Josephe med storre Alvor og Strenghed,
end hun i Oieblikket mente, „iscer siden Deres Ube-
sindighed har vceret Aarsag i denne Ulykke, hvorover
Greven vel neppe vil blive Dem gunstigere stemt
end for."
„Det maa vcere hans Sag."
„Nten jeg da, tcenker De flet ikke paa mig?"
Disse Ord forjog paa en Gang den ncesten
letsindige og overgivne Tone, hvori han hidtil havde
talt; han svarede med en Stemme, der skjcelvede af
Lidenskab og Lykke: „Nei, Josephe, jeg tcenkte kun
paa mig selv, jeg kaldte Penne Hcendelse gunstig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
