Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
305
sit Ansigt mod Maanen, medens derimod Morkets
Side fremstiller den hule Ryg. Det ligner Pen-
bulen, som, naar den soettes i Vevcegelse, med lange
og hurtige Sving gjennemfarer Rummet. Det er
Ungdommen, der iler fra Sted til Sted uden M aal
og uden Besindighed, efterhaanden aftage Slagene,
blive mere regelmæssige og strcebe efter Ligevcegt,
det er Manddommen. Tilsidst standser Pendulen,
det er Doden. Det ligner endelig en Vei, man
gaaer pyntet og pragtfuldt klcedt, som den unge
s-ige til et Bal. Der gives Dorne og hvasse Grene
paa denne Vei; paa enhver af disse efterlade vi et
Stykke af vor Kloedning, og naar vi endelig have
naaet til M aalets Ende, staae vi sonderrevne og
blodige, Dodens Bitterhed ligger i den Erfaring,
vort Hjerte underveis har modtaget.
De vare altsaa lykkelige, Kristine og hendes lille
Soster; de glemte deres Sorger, medens Livets
friske Pulsslag bankede i deres Bryst, og dog var
maaskee Jeannes Gloede endnu storre, saa sandt
som det at give, indeholder langt rigere Lykke end
at modtage.
Der udspandt sig et eget Forhold mellem hende
og de to unge Piger. Julie var hver Morgen til-
stede ved Jeannes Toilette, hjalp hende med Paa-
kloedningen og udforte en Kammerpiges Forretnin-
ger, fordi hun nu engang saaledes vilde det, og
fordi alle Jeannes VUosigelser og Indvendinger
ikke vare istand til at forandre Barnets Vlllie; vist
er det ogsaa, at den unge Baronesse ingensinde var
Krybskytten ’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
