Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
331
Leseiret, den havde ikke alene berovet ham Kraft til
fortsat Modstand, men hvad der var et endnu vcerre
Tegn, endog Onstet og Villien til lcengere at kjcempe.
Han reiste ikke.
Siden Sommerens Begyndelse boede han sam-
men med Lovendahl. Dagen efter, at Greven havde
>sort sin Forlovede bort fra Betlersten, kom Gunder
med freidig Mine og pyntelig klcedt op til ham.
„Deres Naade har ladet mig kalde," udbrod han
under dybe Buk, „og jeg kommer herop for at
hilse paa Dem,"
Der var noget saa Naragtigt i Gunders Frem-
tråden og i hans synlige Bestroebelser for at paa-
tage sig et overlegent Vcesen, at Lovendahl med
Moie maatte undertrykke sin Tilboielighed til Latter.
Han bod Gunder en Stol. Krybskytten satte sinHat paa
Gulvet og tog Plads paa den yderste Kant as Stolen.
„Angaaende denne lille Jane," „vedblev han,
medens han sad og dreiede paa Kastjetten, „saa
gjor det mig uendelig ondt, at jeg skulde komme
Deres Hoicervcerdighed paatvcers. Men jeg vil lade
mig gronsalte, om hun har lidt nogen Skavank i
mit Selskab."
„Jeg tvivler ikke derpaa," svarede Lovendahl,
„og da det synes, ar I to have Godhed for hin-
anden, saa forekommer det mig rettest, at Du be-
cholder hende; lad hende vedblive at vcrre Din
Kjoereste, jeg har ikke det Mindste derimod."
„Ingenlunde,DeresVelcervcrrdighed, ingenlunde,"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
