Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
334
vilde gaae med det Gode, skjod jeg dem: men nu
kan jeg ikke lcengere tjene min Fode paa denne
Maade, der er nemlig kommen en ny Forstbetjent,
som er saa ubarmhjertig streng."
„Har Du Lyst til at tjene mig?"
„Det vilde rigtignok voere den storste Lykke,"
udbrod Gunder henrykt. „Lige fra det Dieblik, jeg
saae Deres Excellence, har jeg folt en dyb Hoi-
agtelse for Dem. jeg toenker ogsaa nok, at De stal.
blive fornoiet med mig."
„Saa kunne vi jo forsoge det med hinanden,"
yttrede Lovendahl.
Dagen efter kom Gunder altsaa i Grevens
Tjeneste, et Tilfoelde, som senere skulde have de
voesentligste Folger for flere af denne Fortoellings
Hovedpersoner.
Jane blev sendt tilbage til sine Forceldre,
Knud Thorning flyttede hen til Lovendahl, og
Gunder forstod ligesaa meget ved det Eiendommelige
i hans Vocfen, som ved den Hurtighed og Noi-
agtighed, hvormed han udforte Alt, hvad der blev
ham paalagt, at fcette sig fast i de to Herrers
Indeft.
Saaledes forlob to Maaneder; Greven havde
imidlertid, begunstiget af Tilfceldet, faaet Ad-
gang i Josephes Huus. Han var lykkeligere end
nogensinde tidligere;denne Kjoerlighed, saa frist,
faa fuld af Lidenstab, faa aldeles overensstemmende
med hans Gemyt, udfyldte aldeles hans Tilvoerelse.
En Aften var Gunder alene hjemme; han havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
