Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
267
„Hvis Greven har isindc at hindre det, maa
De ikke betcenke Dem for lcenge; horer jeg ret, kjorer
Vognen allerede frem for Doren."
I dette Dieblik glemte Pleyn Alt omkring sig
for ven Harme, som Andrea med velberaad Hu
havde fremkaldt; han glemte ogsaa sit syge og kun
halvt loegte Veen, og saaledes skeete det, at han, idet
han sprang op og soer hen mod Vinduet, der vendte
ud mod Gaarden, hvor Josephes Vogn kjorte frem,
pludselig sank sammen med et kvalt Smertensskriig.
Han maatte holde sig til Karmen for ikke at
falde, og det Skuespil, der i samme Dieblik frem-
stillede sig, var just ikke egnet til at fremkalde en
blidere Folelse, han saae Joscphe let og flygtig ile
ned af Trappen, paa hvis sidste T rin Lovendahl
stod og ventede hende; han saae Lovendahl rodme
af Gloede og Lykke, idet Josephe lagde sin hvide
Haand paa hans Skulder og lcene sig til ham,
saaledes at Greven noesten bar hende ind i Vognen;
derpaa steg han selv ind med og tog P lads
ved hendes Side, hvorpaa Tjeneren slog Vogn-
doren i.
Greven udstodte et rasende Skriig og aabnede
Vinduet. Josephe maatte udentvivl have hort
det. ligesom hun vist ogsaa misforstod Aarsagen
dertil; thi hun rakte Hovedet ud af Vin-
duet, saae op til ham, kyssede paa Fingeren og
trak sig derpaa tilbage igjen, idet Vognen rullede
ud gjennem Porten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
