Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
375
goer, men leg skal vcere Hunden, som bider, som
man siger for et gammelt Ordsprog."
„Derfor stal Du jo ogsas have Broderparten
af den gamle Gniers Penge. Hvornaar pleier han
Icedvanlig at gaae til Ro?"
„Klokken ni."
„Velan! Klokken ni venter jeg Dig inde ved
Norreport. Paa den Tid vil det voere morkt, og
Ingen kan forstyrre os i vor Ransagning. Gaa,
Staven! Vohrerre give Dig Lykke til Dit Fore-
havende."
Efter denne fortvivlede Beslutning stiltes de to
Venner og vandrede hver ad sin Vei tilbage mod
Byen.
Gunders Forretning var endt i kortere Tid,
end han troede. Da han kom ud paa Christians-
havn, sandt han Betlerstens Dor lukket og erfarede
af Naboen, at hun var gaaet over til en Veninde
paa den anden Side af Gaden. Der vidste F ri-
skytten, at hun blev hele Aftenen, saa at han ikke
behovede at frygte for hendes Ncervcerelse hos
Fontesant. Han begav sig derfor tilbage til Byen
og vedblev at gaae, til han kom i Ncerheden af Fon-
tesants Bolig.
Der hvilede en vis liro over Gunder i dette
Dieblik; hans Indre var deelt mellem Haab og Tvivl,
han overveiede de forstjellige Muligheder, der kunde
stille sig i Veien for deres Forehavendes lykkelige
Udfald. Hans Frygt forstorredes, idet han dvcelede
ved Hundeklipperens Marigel paa Mod og den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
