Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
382
Jeanne Tuyon boede endnu paa sit Landsted
imellem de smaa Alleer, modtog sine Veninders
Besog og horte med megen Taalmod paa deres
Lovprisninger over den store Lykke, hvoraf hun, fri
og uafhoengig, ung og blomstrende, var i Besiddelse.
Hun maatte voere lykkelig, idetmindste syntes alle
ydre Forudsætninger dertil at voere givne. Dog
fattedes der Noget i hendes Lykke, for at den kunde
voere fuldkommen; en mork Tanke dukkede af og til
op og fremstillede sig fom en Skygge i det Solskin,
der omgav hende. Denne Tanke vendte bestandig hyp-
pigere og i kortere Mellemrum tilbage og frem-
kaldte en hoi Grad af Alvor i hendes Vcescn, en
sorgmodig Mine, som ofte havde voeret Gjenstand
for Kristines og Julies Forundring, naar de om
Aftenen kom op paa deres lille Voerelse, og hvis
Aarsag de forgjoeves sogte at udfinde.
Det var Tanken paa Thorning og den Sam -
tale, efter hvilken de stiltes paa Hjemveien fra
Christianshavn.
Hun elskede ham med en Hengivenhed og Inder-
lighed, som hun tidligere maastee selv vilde have be-
tvivlet, men som Skilsmissen bestandig forogede.
Det var ikke nogen virkelig stor eller udmoerket
Egenstab hos Thorning, der fra forst af havde
fremkaldt denne Folelse hos hende. Og dog trcengte
Jeanne til at beundre det Voesen, hun skulde knytte
sig til.
Hun havde voeret Vidne til den Ro og det
Taalmod, hvormed han bar sin Skjoebnes Tryk,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
