Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
386
Sommer, fordi han fandt, at han ved at modtage
denne vilde afvige fra den Handlemaade, han engang
havde forefat sig, fandt derimod ikke ringeste Mod-
sigelse i hemmelig og ubemcerket at snige sig om i
hendes Ncrrhed.
Hvor mange Formodninger og hvor stort Haab
fremstillede han ikke for sig felv, medens han laa
skjult under Busten, lyttende og ventende. Hans
Stemning mod Jeanne indeholdt storre Forfonlighed
end tilforn, og naar han faae den Alvor eller den
sorgmodige M ine, der hvilede over hendes Aafyn
paa disse eensomme Spadferetoure, tcenkte han sig
Muligheden af, at hans Person ikke havde vceret
uden Indflydelse paa denne hendes Stemning. Der
var Noget i hendes Sorg, fom trostede ham, ikke
fjeldent tilbagekaldte han sig da i Erindringen
Ordene, Tonen og Udtrykket, med hvilke hun havde
fort Sam talen paa Hjemveien fra Betlersten, og
han fogte en Slutning paa disse Tanker ved at sige
til sig selv:
„Jeg har dog gjort hende Uret i min Dom,
ligesom hun er den Smukkeste og Elskeligste af alle
dem, mit Blik har hvilet paa, faaledes er hun ogfaa
cedlere, retfærdigere og mere ophoiet i sine Anskuelser
end alle Andre. Det veed jeg desuden, at jeg ikke
er Jeanne ligegyldig; hvorfor sagde hun ellers,
medens jeg folte Trykket af hendes Haand: „Har
jeg givet Dem storre Ret, Thorning, til at fatte
denne Folelfe end til at bevare den?"
Disse vare Thornings Beskæftigelser, Folelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
