Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1
Gang var han ovenikjobet ledsaget af en Dame, der
tog Afsteed med ham nogle Skridt borte fra Busten,
som skjulte Thorning. P aa Grund af Morket var
det ikke muligt at stjelne denne Dames Ansigtstræk,
ligefaalidt som hun robedes af Stemmen, der var
lav og hviskende. Blot de sidste Ord troengte til
Thornings Ore. Det var Manden, der talede:
„Altsaa paa Sondag kommer jeg igjen, efter den
Tid af ville vi ikke mere skjule os i Morket, siden
det saaledes er Din Villie."
Med disse Ord stiltes de, og for Thorning
naaede over Stakitvcrrket, var den Fremmede for-
svunden, uden at det var ham muligt at opdage,
hvilken Vei han havde taget.
Det var altsaa nceste Sondag Eftermiddag hen-
imod Aften, medens et smukt Solstin oplivede
Naturen og kastede sine Straaler henover Trcrerne,
hvis Lov allerede begyndte at antage Efteraarets
rige Farvepragt, at man saae Gnnder ligesom sidst
siddende i en Grost og holde M aaltid, der bestod
af Honningkage og Punschextrakt. Da han havde
tomt Flasken, stak han den i Lommen, lagde sig til-
bage paa Groftekanten med Hoenderne under Hovedet
og stirrede stift op for sig, idet han ester nogen Tids
Tanshed omsider gav sine Tanker Luft i et dybt
Suk, der ledsagedes af solgende Ord:
„Se, nu har Du spiist til Middag, lille Gnnder,
og Din Aftensmad veed Du ogsaa, hvor Du stal
tage, men saa imorgen. — Jeg vil aldrig vcere oerlig,
dersom jeg nogensinde har oplevet vcerre Tider end
3 8 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
