Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
393
det generer En at leve, og det for sire Rigsbank-
daler; kan det gjores billigere? Jeg vil ikke fordre
Betaling for al den Sorg, Din Fravcerelfe har
voldet mig, og fordi jeg imidlertid er gaaet og ble-
ven mager og feer faa daarlig ud. Du selv, min
elstede Ven, har ogsaa forandret Dig meget siden
sidst; i det forste Sieblik vi modtes kjendte jeg Dig
nceppe igjen; det kan vcere det Samme, Du er god
nok, som Du er; jeg skulde ikke troe, at Politiet
kunde falde paa at knappe mig Noget af i min Dou-
ceur, fordi Du har stjcemmet Dig. Troer Du vel,
Frank?"
„Er det virkelig Dit Alvor at robe mig?"
spurgte Frank.
„Du gode Gud!" raabte Gunder, „hvorledes
kan Du da tvivle derom? Hvad stal jeg leve af,
hvorledes stal jeg fortjene mit Livs Nodtorftigheder
uden ved Din Hjcelp? Vil Du blot toenke Dig, jeg
har mistet min Eondition hos Grev Lodendah«.,
siden han stjal det lille Stykke Testamente fra mig.
Jeg har ogfaa mistet mit daglige Udkomme i Frede-
riksberg Have; naar jeg taler om mit daglige Ud-
komme, mener jeg min Jagtrettighed. Den eneste
Tid, jeg for Oieblikket har befat, er hver Sondag
og Onsdag Aften, saa tjener jeg Foden og et P ar
Skilling ved at vcere Fordandfer ude i en af
Dandfeboderne paa Vesterbroe. Af alt dette indseer
Du nok fom et fornuftigt Menneske, at det er den
pure Nsdvendighed, der driver mig til at angive
Dig og til anden Gang at bede Dig vcere faa god
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
