Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
412
plantet en P iil ved Ligets Hoved. — Stenen var
vceltet bort og klovet, Piletroeet var blevet stort,
siden jeg sidst saae det; men man havde hugget det
om og sloebt det hen i Ageren. Stedet, hvor jeg
begravede mit Barn, var nu en Kartoffelmark.
Jeg sank omkuld paa Stedet, mine Veen vilde
ikke boere mig locngere, jeg groed og bad Vorherre,
at han vilde lose op for mig, for nu havde jeg ikke
Mere at leve for i denne Verden. Medens jeg
laae der, kom en Mand hen til mig og spurgte,
hvem der havde givet mig Lov til at ligge paa hans
Mark. Jeg svarede ham venligt og blidt, som mit
Hjerte indgav mig og stod op for at gaae. M an-
den standsede mig og greb mig i Skulderen.
„Holdt lidt, god Karl," sagde han, „saaledes
slipper I ikke fra mig. Jeg er Foged i Byen der-
nede og gad nok see Jeres Pas."
Jeg fortalte ham, hvorfra jeg kom.
„Ja, det kan nok voere, men derfor har I ikke
Lov til at komme i vort Sogn; afsted med Jer,
det Snareste I aarker."
Det var mig ikke muligt at gaae videre, syg og
afkroeftet, som jeg folte mig, jeg bad ham derfor saa
mindelig om Lov til at blive liggende Natten over
paa Stedet. — „Nei, Gu’ om I maa," svarede
Fogeden, „hvem indestaaer mig for, at I ikke falder
i en Sygdom, maaskee kreperer, saa faaer Sognet at
begrave Jer paa sin Regning og vi have nok i vore
egne Fattige."
Manden tog mig med sig hjem, spcendte for sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
