Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
437
Betlersiens dybe Stemme fra Hjornet i Stuen.
„Nu bliver det nok bedst, at ogsaa feg sortceller min
Historie."
Med disse Ord reiste hun sig fra sit Seede, hvor
hun hidtil taus, ubevcegelig og tilsyneladende for-
dybet i sin egne Tanker havde lyttet til Capitainens
Fortcelling.
Fontesant studsede over denne uformodede Af-
brydelse; han lod sit Blik hvile paa den gamle
Kone, hvis Skikkelse syntes at hceve sig og hvis
Trcek for Oieblikket havde antaget storre Vcerdighed,
end nogensinde tidligere. Betlerflen udholdt Capi-
taincus Blik fast og uforstyrret, medens hun
sagde:
„Hans Son kjender jeg bedre end nogen Anden,
og som De selv har sagt: Nu er Timen og Stedet
kommen til at aabenbare, hvad der tilforn var
dulgt for Alle. — Da Fruen forlod Deres Huus,
overgav De mig Deres lille Son, idet De lovede
mig en stor Snm for hans Forpleining. Hvis De
ikke har glemt den Aften, husker De ogsaa, al feg
med mine Taarer bad for den Lille, jeg var saa
ung dengang og grcrd over Alt, hvad der faldt
mig ind. De soer op imod mig og sagde: „For
ham bort, jeg vil ikke have noget Minde
om min Sksirndsel." Det skcete da cfter Deres
Villie, ncrste Dag forlod jeg Deres Huus og
tog Drengen med mig Strax efter giftede jeg mig
og kom i Borg og Gjceld. eftersom jeg og
Manden ikke havde Andet at leve as, end de Kost^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
