Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Hvem mener Der" spurgte hun.
„Min Son!"
„Veed De det virkelig ikke?" vedblev den Gamle.
„Jeg ahner det," svarede Fontesant hurtigt, „men
-Vished, skaf mig Vished, Trine."
„Nu vel, Knud Thorning, saa staae op og roek
Din Fader Haanden, saa sandt som Du er mit
Pleiebarn "
„Jeg!" udbrod Thorning med en Stemme, der
paa engang indeholdt noget Frhdesuldt og ^orbauset,
som man forgjoeves vilde soge Ord sor, og hans
Dine straalede som Fontesants, der med et lykkeligt
Sm iil udbredte sine Arme imod ham og trykkede ham til
sit Bryst, medens Taarerne lob ned ad hans Kinder.
Trine var bleven staaende ved Bordenden,
ubevcegelig og tau s; ogsaa over hendes rynkede Trcek
gled et forbigaaende Udtryk as Rorelse, men hun
var den Forste, der igjen sattede sig og udbrod:
„Saadan maatte det komme, som jeg engang for
har sagt Dem, Thorning; dengang forstod De mig
ikke. — Da Stavens Kone dode, tog jeg Dem atter
til mig, og De kan nu selv vidne, om jeg ikke oerligt
og redeligt har fortjent den Belonning, Capitainen
lovede, naar jeg holdt mig taus. — Aldrig har jeg
vcekket den Tro hos Dem, at De var en Son af
den Kone, hvor meget jeg end saae, at De pintes
Ded Tanken derom. Dengang taug jeg, fordi Hr.
Capitainen vilde det, nu taler jeg ogsaa, fordi han
Dil det."
Thorning svarede Intet; han boiede sig over
439
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
