Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
454
„Du tager feil, min Lille, jeg kjender ikke denne
Person og erindrer ikke heller, at vi nogensinde have
omgaaes et Menneske af dette Navn. Lad os
komme afsted, jeg fryser."
Frank horte ethvert Ord af denne Sam tale;
hans magre Ansigt blev blegere; men han tang.
Ogsaa Funk var bleven opmcerksom paa Lauras
Ord. Han holdt op med at synge, udstodte et
lydeligt Raab, idet han standsede foran Frank.
„Guds hellige Dod og Pine, min gamle D reng!
er det virkelig Dig, jeg seer for mig? Du har rig-
tignok forandret Dig svcert, Frank, siden vi To sidst
talte med hinanden."
„Ja, meget, meget," hvidstede Frank med en
Stemme, der i dette Oieblik stcelvede as Admygelse.
„Er der Intet, jeg kan gjore for Dig?" vedblev
Funk. „Fanden stal ta’e mig, hvis jeg ikke over
hundrede Gange har tcenkt paa at faae Dig opspurgt,
for hvordan end den fordomte Historie hcenger
sammen, hvori Du er bleven indviklet, er der dog
Noget hos Dig, jeg bestandig har holdt af."
„Kommer Du saa, Funk! Klokken er slaaet
sex, og vi have ikke Tid til at vente lamgere," ud-
brod Gylding, der var bleven ved at gaae fremad,
trods Lauras Bonner og Forsog paa at holde ham
tilbage.
„Ja, nu kommer jeg," svarede Funk. „Det er
et Asen, den Gylding! indbildsk og smaalig som
altid, — Du kjender ham jo, Frank, — der, tag
disse tre M ark; vi To behove ikke at gjore Omstom-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
