Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
458
den, for han styrede ind mod Bolvoerket. Derpaa
tog han samme Retning som Frank, og lob langs
med Land for at finde en Opgang.
Slcebestedet, som stod aabent om Dagen, var
spoerret med en Bom og et Stakitvoerk, der gjorde
det umuligt at lande. Forgjceves saae han sig om
efter en anden Opgang, da Frank var stegen op
ad en lille Faldrebsstige, som han havde draget op
efter sig.
Efter nogle Oieblikkes Betcrnkning loste Gunder
Fangelinen fra Franks Baad og bandt den fast til
sin egen, derpaa roede han et Stykke fra Land med
begge Fartoier og rommede sig gjentagne Gange.
Frank gik ned til Bolvoerket og saae ud. Gunder
bemoerkede ham og udbrod med en doempet, klagende
Stemme:
„Aa, Herregud! er her da ingen Mennesker,
der vil hjoelpe mig?"
„Hvem er Du?" svarede Frank, „og hvad gjor
Du her?"
„Jeg vilde saa gjerne til Land, men kan ikke
finde nogen Opgang."
„Det vilde heller ikke voere raadeligt, at Du
kom herind; Pladshundene ere slupne los og taale
ingen Fremmede paa denne Tid af Dognet."
„Du gode Gud, hvad er det for en Stemme, er
det virkelig Dig, Frank, min eneste sande Ven,"
raabte Gunder. „Hvad Nod har jeg saa? Hjoelp
mig nu iland, kjoere Ven, saasandt som jeg for har
hjulpet Dig."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
