Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
460
„Naar?"
„Jaftes."
„Du lyver, Gurider, jeg har set Fontesant i
Eftermiddag."
„Uh, Din Satan! Har Du virkelig seet ham,"
svarede Gunder. „Ja, fordi Du har seet Manden,
kan jeg gjerne voere i Besiddelse af hans Penge."
„Du kommer ikke op, Gunder."
„Det kan umuligt voere Dit Alvor, Du spoger
blot."
„Du stal snart blive overbeviist derom, god Nat."
Frank vilde gaae, men Gunders Ord fik ham
til at standse.
„Hor nu, min velsignede D reng! Lad os snakke
os tilrette. Naar Du siger, jeg ikke maa komme op
til Dig for at tage Dig om Halsen og gloede mig
over Gjensynet, saa troer jeg Dig paa Dit Ord,
men jeg siger reent ud, at Du gjor mig bedrovet
derved, oz saa vil jeg ogsaa gjore Dig bedrovet."
„Jeg tvivler ikke om Din Villie," svarede Frank.
„Ja, og heller ikke om Evnen, som Du strax
stal faae Veviis paa; seer Du, Frank, siden Du ikke
tillader mig at komme paa Landet, saa noegter jeg
Dig at komme paa Vandet igjen og i den Anledning
vil jeg voere saa dristig at tage Din Baad med mig,
Adieus!" — Gunder roede et P ar Skridt loengere
ud og holdt derpaa stille. „Endnu Eet," tilsoiede
han i den blide og tilsyneladende kjoerlige Tone, der
altid skjulte hans Skadefryd. „Veed Du, hvor jeg
nu roer hen; det skulde egentlig voere en Overraskelse,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
