Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
469
Oieblikkets Fare, hun sagte at rive sig los og at
tale; men Stemmen, som hun vilde gjore streng og
befalende, skjcelvede medens hun fremstammede enkelte
utydelige Ord, og selv i disse laae der mere Kjoer-
lighed end Vrede. Hun provede paa at staae op
for at unddrage sig det Fortryllende, som laae i
hans straalende Blikke, der glodede og bon-
saldt; og under dette afmcegtige Forsog folte hun
den samme Attraae gjennemtroenge sig, den samme
Lidenskab, som hun nylig havde beklaget sig over.
„Josephe!" vedblev Greven uden at forandre
Stilling, „fordom mig om Du vil, stjoend paa mig,
men gjenkald Dine Ord."
„Hvilke?"
„Dem, Du nylig yttrede; tilstaae, at min Kjoer-
lighed ikk" har gjort Dig ulykkelig. Tilstaae, at Du
elsker mig."
„Men min Gud, hvorledes vil Du da have, at
seg skal elste Dig?" spurgte hun med lav og skæl-
vende Stemme.
„Saaledes, som jeg elsker Dig."
„O ja," hvidstede hun med et Blik, der uden
at hun ahnede det, udtrykre den Stemning, hvori
hans Ord havde sat hende. „Siden Du forlanger
det, vil jeg gjore denne Tilstaaelse, men til Gjen-
gjceld stal Du gaae, dyrebare Alexander. Jeg beder
Dig," sagde hun og foldede sine Hcender, „voer
barmhjertig;og forlad mig."
„Nei," yttrede han heftig. „Nei, nei, det kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
