Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
482
det er da kun Lou, som forskyldt, kan jeg toenke; Du
har jo bestandig voeret velsindet mod mig og gjen-
gjceldt mine omme Folelser."
Frank udstodte et hcest Brol.
„Gunder!" bad han, „i Jesu Navn! aabn blot
Soekken, at jeg kan faae Luft. Jeg kvoeles i denne
Stilling."
„Hvorfor har Dn ikke sagt det for," httrede
Gunder, som lod til at blive bevoeget ved den ynke-
lige Tone, hvori Franks Bon blev fremfort. „Kom
saa frem da med Hovedet, men lig stille og gjor
ingen Krumspring. Soen gaaer hoit inat, jeg har
nok at gjore med denne forbandede Baad."
Frank stak Hovedet op af Soekken og trak sit
Veir med et dybt Suk.
Et flygtigt Maanelys brod i det Samme frem
gjennem Skyerne; ved dets Skin faaes Franks for-
trukne Ansigt stikke frem af Soekken. Dinene ftode
stive i Hovedet, det hele Aasyn bar Proeg af et
vildt, dyrisk Raserie. Gunder sad bag ham paa
Toften og roede. Toihusbygningen, som de glede
hen under i Frederiksholms Canal, kastede en bred
og mork Slagstygge over Vandet. Soen gik hoit
og stammede. Med Undtagelse af Vinden, hvis
sorgelige Hyl hvert Dieblik syntes at tiltage, hvilede
Alt i Noerheden i en dyb, uafbrudt Ro.
Gunder noermede sig Bolvoerket, fra hvilket han
havde taget Baaden.
P aa eengang opstod der en besynderlig Allarm.
Frank stod opreist i Kamp med Gunder. Uden at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
