Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
484
var morkeblaa og skyfri og nedsendte en behagelig
Varme. Den spraglede Spcette arbeidede i Trcrernes
Grene. Skoven var opfyldt af Fuglesang. I Bag-
grunden saaes el lille Skovriderhuus, hvorfra den
blaae Rog trcengte op mellem Troeerne. Paa den
ene Side af Huset stvde to Ekvipager. Hestene vare
fraspcendte og boltrede sig i deres Toirer paa den
aabne Plads foran Bondehuset, medens Skovriderens
to smaa Born stode fortabte i Betragtninger over
de fremmede Herskabers procgtige Vogne. Bagved
Huset snoede Veien sig opad en Bakke og fortsattes
som en lys Stribe gjennem Skoven. Alt var ven-
ligt og fredeligt, det hele Billede udtalte Lykke og
Velsignelse, og denne Lykke, denne Ro og Fred ud-
talte sig ogsaa hos det Selskab, som nu havde taget
Plads et Stykke borte fra Skovriderboligen inde
imellem Trceerne.
De to Noermeste vare en ung Åland og en ung
Dame. De hvilede ved hinandens Side i Groesset.
Damen var paafaldende smuk; hun havde lost Baan-
dene paa sin hvide Florshat; hendes Blik dvoelede
mod Jorden, idet hun taug og lyttede til, hvad den
unge Mand sagde; hans Ord maatte voere kjoerlige
og henrykkende; hendes Kinder glodede, omkring
Lceberne spillede et lykkeligt, sjceleglad Sm iil; da han
taug og boiede sit Hoved for at kysse den lille, hvide
Haand, saa siin og spoed i sine Omrids som et
Barns, slog hun sine morke Oine i Veiret og lcenede
sig over mod ham, idet hun saae op til ham med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
