Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
Vindue, med et Lys i Haanden. Johan sprang ned
af Bukken, gik hen til ham og fortalte i Korthed,
hvad der var hoendet. Derpaa lukkede han Vogn-
doren op, for at hjcelpe de ubekjendte Damer ned.
Den ene af disse var meget ung og overordentlig
smuk. Ved hendes Side sad en oeldre Dame, der
endnu ikke syntes at have forvundet sin Frygt, thi
hun laae med et liigblegt Ansigt og lukkede Sine
lcenet tilbage i Hynderne. Ligeoverfoc disse To sad
en ung Negerinde, med en lille hvid Hund paa
Skjodet. Gaardskarlen spcendte Hestene fra, vexelviis
beundrende det proegtige Kjoretoi og den sorte
Tjener. Johan hjalp Damerne ud af Vognen, og
forte dem ind i Huset. Den unge Dame var en
Komtesse Ham. Hendes Fader, som en riig Slagt-
ning havde gjort til Eier af de to storste Plantager
paa Sumatra, var nylig dod. Nmon, hans eneste
Datter, blev i sit tolvte Aar hans Arving. Hun
forlod Den nogen Tid efter, i Selskab med en
tydsk Familie, og reiste til Danmark for at besoge
sine Slcegtninge i Hovedstaden. Her havde hun nu
tilbragt de to sidste Aar. Umaadelig riig og uaf-
hoengig, og fra den tidligste Barndom vcennet til
ikke at adlyde nogen anden Lov end sin egen Villie,
blev hun snart kjed af Hovedstadslivet. Denne
Sommer havde hun tilbragt paa en Herregaard i
Jylland. Paa Tilbageveien fra en Udflugt til
Vesterhavet var det, at Johan viste sig som hendes
og hendes Selskabsdames Redningsmand mod de
to Rovere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
