Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23
gaae til Ro; ikke sandt, jeg maa jo nok blive lidt
herinde?"
Hun satte sig paa Trcestolen ved Siden af
Prcestekonen, der havde skudtRokken tilside, tvang hende
ved Bonner og Overtagelser til atter at tage fat
paa sit Arbeide, og til uendelig Fornoielse for den
gamle Kone provede hun senere endelig selv paa
at spinde, men det vilde ikke lykkes hende, Traaden
brast bestandig mellem de hvide Fingre, eller ogsaa
dreiede Horren sig i Traade, saa store og ujevne,
at de ikke kunde gaae igjennem Diet paa Tenen.
Den gamlePicestekone loe derover, saa at Taarerne
trillede hende ned ad Kinderne, og fra dette Oieblik
stod den fornemme Dame uendelig hoiere i hendes
Gunst; stjondt hun ikke var det Mindste forfoengelig,
saa havde hun dog hidtil folt sig en Smule ubetyde-
lig ved Siden af dette Rigdommens og Ippighedens
forkjcelede Barn, nu derimod forekom Svcelget
mellem dem hende ikke lomger saa betydeligt, Com-
tessen kunde jo ikke engang spinde.
Med Prcesten talede hun om Hovedstaden, for-
talte ham om Verden, om det Liv han saalcenge
havde vceret fremmed for, og den gamle graahaarede
Mand lyttede med den storste Opmcerksomhed til
Alt, hvad hun sagde. Han betragtede dette fornuf-
tige Barn — thi saaledes forekom hun ham — med
en godmodig Venlighed, og der laa en stsrre
Hyldning for hendes Skjonhed, end hun ahnede, i
det Blik, med hvilket den gamle Mand stirrede hen
paa disse store sorte Oine, paa denne ungdommelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
