Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
bankede paa Doren, og idet den aabnedes, hortes
Tjenestepigens Stemme udenfor: „Hvad mon han
bilder sig ind, sikken cekel En!"
Et Menneske stak sit Hoved ind i Vcrrelset; da
han saae, at Johan var alene, traadte han ind.
Det var Henrik Bodker.
„De kjender mig formodentlig ikke, Hr. Verner!"
udbrod han smilende. „Jeg er Deres gamle Elev.
Henrik Bodker, som man kaldte mig i Jylland."
„Hvad sor noget, Henrik!" raabteJohan. „Hvad
bestiller Du herovre?"
„Aa, jeg fik Lyst til at besoge Kjobenhavn, for
at see, hvorvidt mine Kundskaber vilde strcekke til
herovre. Man fortoeller saa meget om, hvor let
det er for et Menneske med en Smule Talent at
blive anbragt i denne By. Jeg vilde nu gjore et
Forfog og tog herover for en Maanedstid siden."
„Naa," vedblev Johan, „Rygtet har formodent-
lig bekrceftet sig? Du seer jo saa velklcedt ud, at
jeg kunde have modt Dig tusinde Gange uden at
gjenkjende Dig."
„Gud vcere lovet! hidtil kan jeg heller ikke klage,
jeg har bestandig modt menneskekærlige og velsin-
dede Personer herovre."
„Du mener formodentlig Enfoldige," sagde
Johan, idet han brod ud i Latter over det Ansigt,
hvormed Henrik ledsagede disse Ord.
„Som De vil, Hr. Verner, som De vil! Jeg
har lagt Mocrke til, at de mindre Kloge ere de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>