Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
81
„Siig ikke det, kjoere Hr. Verner, jeg foler nu
engang Hengivenhed for Dem. Antag mig, De skal
fee, der kommer en Dag. hvor jeg kan vcere Dem
til Nytte."
Skjondt Johan havde meget at indvende mod
dette Forslag, forstod Henrik dog i Lobet af nogle
faa Dage at overtale ham og fik sit Dnske opfyldt.
Johan lovede at antage ham som sin Tjener.
Den Folelse, der forst bragte Johan i Forbin-
delse med Christine, var Deltagelse i hendes ulykke-
lige Stilling. Udentvivl vilde der aldrig vcere op-
staaet noget andet Forhold imellem dem, hvis ikke
Hains og Essingers Adfcerd havde givet Tilskyn-
delse dertil. Den Heftighed og Kraft, som laae i
Johans Gemyt, og som ved enhver Modstand gik
over til Trods, maatte i dette Tilfeelde nodvendig
hidfore et Skridt, hvis Folger han i øjeblikkets
Stemning for lidet beregnede. Dertil kom ogsaa,
at en noermere Omgang med den unge Pige, af-
tvang ham en dyb og levende Erkjendelse af hendes
Vcerd. Hendes Skjonhed, den naturlige Inde, der
laae udbredt over Alt, hvad hun foretog sig, blev
ikke uden Virkning paa ham. At Christine paa sin
Side snart maatte fatte Tilbøjelighed for Johan, var
naturligt, baade paa Grund af det Standpunkt,
han som Frelser indtog ligeoverfor henve, lige-
som ogfaa for hans Personligheds Skyld. Hun
var for aaben, for ubekjendt med denne Tilboie-
lighed til aldeles at kunne beherske og skjule den
for ham. Saavidt var det kommet, da Baron Es-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>