Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
Bordet kom Claudia i et Wrinde op til Oberstinden,
og blev der, til det begyndte at morknes. Johan
tilbod at folge hende hjem; hun modtog hans Til-
bud, og bad ham at boere en Bog, som hun havde
glemt at besorge afleveret denne Eftermiddag. Johan
tog Bogen, og vilde stikke den til sig, da hans
Die i det samme hændelsesvis faldt paa et lille
Segl paa Papiret, der var svobt om den. End-
skjondt Seglet var brudt, gjenkjendte han dog oie-
blikkelig Amor med Loven deri, og var overbevist
om, at det maatte vcere samme Signet, som det,
hvormed hans ubekjendte Vens Pengebreve havde
vceret forseglede. Han troede nu pludselig at holde
Traaden til denne Hemmelighed i sine Hcender, og
spurgte Claudia, med en af Overraskelse sittrende
Stemme, hvem Seglet paa dette Papir tilhorte.
Hvad enten hun i dette Oieblik ikke erindrede det,
eller det virkelig var Sandhed, saa svarede hun, at
det var hendes. Endskjondt den lette og frie Tone,
hvormed Claudia talte, saarede ham, var han dog
i dette Oieblik for ooervceldet af sine Folelser, til
at tcenke derpaa. Han greb hendes Haand oq ud-
brod bevoegel:
„Det er altsaa Dem, der har sendt mig disse
Breve; jeg burde have anet det."
„Jeg!" udbrod hun, „har jeg sendt Dem Breve!
Hvad mener De?"
Disse Ord udtalre hun med en Betoning, saa
overrasket og med et Udtryk, saa forundret, at
Johan, hvis det havde vceret lyst nok til at see
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>