Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Ja!" udbrod Christine med et henrykt Blik
„De har Ret Frue, Verner er klog, god og oedel t
alle sine Folelser, jeg veed vel, at han, naar hall
engang knytter sig til en Kvinde, aldrig nogensinde
vil lade hende ane, at han angrer det; han vil soge
at gjore hende lykkelig, selv ved at bringe det storste
Offer derfor. Men ogsaa saaledes kan jeg ikke voere
tilfreds," tilfoiede hun, „thi jeg nyder kun min
Lykke paa hans Bekostning. Vi have aldrig passet
for hinanden. Jeg veed ogsaa, hvorledes alle hans
Bekjendte ansee vor Forlovelse for et Misgreb fra
hans Side. Da jeg sidst var oppe, modte jeg en
Dag et Selskab af Damer og Herrer paa Gaden,
af hvilke den Ene maa have kjendt mig, thi jeg
moerkede, at han gjorde Damerne opmoerksomme paa
mig; de betragtede mig skarpt, maalte mig fra Hoved
til Fod, og smilede saa foragtelige og medlidende til
mig. Alle disse Idmygelser, disse Kromkelser kunde
jeg boere, men de falde tilbage og tynge paa ham;
det er det, som piner mig" — hvistede hun groedende,
og trykkede den unge Dames Haand op mod sine
Dine, — „det er det, som bringer mit Hjerte til
at briste."
Denne Samtale var bleven fort i en halvsagte
og doempet Tone, saaledes at Storstedelen deraf
undgik Madam Palmers Opmoerksomhed; hun var
desuden saa ivrig beskjcestiget med at lave den om-
talte Kaffe, at hun flet ikke horte efter, hvad de talte.
Fru Holm havde trukket Stolen, hun sad paa,
noermere hen til Sengen, og loenet sig over mod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
